2017 - Q17 International Championship

D. 29 september til 8. oktober 2017 løb Q17 International DQHA Championship af stablen i Aachen, Tyskland. De tyske mesterskaber er et af de absolut største AQHA shows i Europa med hele 5 dommere. Ud over AQHA klasser, så bød Q17 også på det populære og prestigefyldte DQHA Futurity/Maturity samt NSBA Futurity, NRHA USA og NRCHA klasser. Det er den tyske quarterforening, der er arrangør og stævnet blev som sædvanligt afholdt på de fantastiske faciliteter på det kæmpe internationale hestesportsanlæg i Aachen. I det tyske futurity rides der om en præmiepengepulje på omkring 100.000 Euro.

Flere danskere havde taget turen mod Aachen og der blev redet rigtig flotte resultater hjem af de danske equipager. To af rytterne har her sendt os deres beretninger fra showet:

Anders Rosenberg & Checkmydesignedmoves:
"Årets sidste stævne - de tyske mesterskaber - var en kæmpe stor oplevelse. Et stævne af en helt anden kaliber end vi ser i Skandinavien og lettere nervepirrende for at sige det mildt. I fællesskab med familie, gode venner og min træner lykkedes det at få opfyldt noget der føles som en barndomsdrøm - at showe i Deutsche bank stadium - der er en del af Chio, Aachen. Niveauet var det højeste jeg har set i Europa og det var en fornøjelse at kunne overvære 10 dages ridning og hestenørderi på topplan, god stemning og hygge med hele teamet.
Af resultater blev det til en sølvmedalje i Amateur Halter Aged Geldings og finalist i DQHA Futurity Hunter Under Saddle og Green Hunter Under Saddle."

  

Michaela Narvsted & VS Codes R Red:
Q17 var en kæmpe oplevelse og et fantastisk stævne. Jeg havde Fred (VS Codes R Red) med. Jeg deltog i næsten alle Youth-klasserne, det vil sige W. Pleasure, W. Horsemanship, Hunter under Saddle, Hunt Seat Equitation, Showmanship og Trail. Derudover startede jeg 2 Futurityklasser, da det er Freds sidste år som Junior hest. I det hele taget var Fred endnu en gang en kæmpe kamerat, selvom han ugen op til ikke lige var i træningshumør, og vi havde derfor ingen forventninger. I Showmanship blev det til en 7. plads. I Youth Halteren fik vi en super flot sølvmedalje :-). I Trail blev det desværre ikke til en finale plads, da Fred lige syntes det var sjovere at stå på to ben og vinke til dommerne ;-). I W. pleasure havde jeg et super finale go, desværre var dommerne lidt hårde og det blev til en 5. plads. I W. horsemanship havde jeg nogle af de bedste goes, jeg nogensinde har haft, men Fred var igen lidt på tværs, så det blev til en DQ i vores finale go. Hunter klasserne var jeg alle super glade for, det har aldrig været Freds yndlingsting, men i Aachen gav han sig 110 %, og var en kæmpe kamerat hele vejen. Det blev til en 4. plads i Youth finalen. Igen i Hunt Seat havde jeg nogle af de bedste goes, men inden i finalen var Fred ikke lige enig i, at han skulle på banen, så en lille diskussion gjorde, at jeg ikke turde "trykke" til ham. Alligevel havde vi et pænt og sikkert go, og her fik vi en super flot Bronze medajle. Vi havde så kun 2 klasser tilbage som var NSBA Non Pro Futurity W. Pleasure og Hunter under Saddle. De to klasser sidder jeg stadig og tænker tilbage på, hvilken følelse han gav mig, og hvor er jeg bare super stolt af ham her. Han har aldrig givet sig så meget, det var nogle lange klasser med mange heste, og han blev bare ved. Wow hvor var jeg mere end tilfreds!I begge klasser blev det til 4. pladser, den altid utaknemmelige 4. plads, men utaknemmelige var vi bestemt ikke, for jeg kunne ikke have ønsket mig nogle bedre ture. Pladseringerne var over alles forventninger!! Tusind tak til Fred som var lidt en spade :-) Men mest af alt den bedste kamerat og største stjerne. Også tak til hele teamet og specielt min træner, Natasha :-)"

     

Tusind tak til Anders og Michaela for jeres rigtig flotte beretninger og billeder, og endnu en gang stort tillykke med de flotte resultater! Tak fordi I repræsenterer Danmark så flot!

DQAF Futurity 2017

DQAF Futurity 2017 blev som altid afholdt i forbindelse med DKQHA DM den 2. weekend september, i år på Tuse Creek Ranch. DM var et super show, med rigtig god stemning og masser af flotte quarter-heste og ridning!

Futurity-programmet blev for et par år siden lavet om, således at man nu indbetaler de individuelle heste i stedet for hingstene som tidligere. I år var futurityet en stor succes, hvor vi havde en stigning på hele 50 % fra 2016 til 2017 i antallet af starter/entries i vores futurity klasser. En udvikling som vi er meget glade for!

Vi har fået en lille beretning for 2 af de mest succesfulde ekvipager ved årets Futurity:

Julie Søby & Hot N Smart Jewel:
Futurity Champion 2 Year Old Halter Mares, Futurity Champion Longe Line, Reserve Futurity Champion Trail in Hand.
"Først og fremmest vil jeg sige, at det var dejligt at se så stort fremmøde med 2 års, og ungheste til dette DM! Jeg startede dette år min 2 års hoppe Hot N Smart Jewel til DKQHA DM og Futurity. Hun er avlet efter min gamle showhest Pocos Miss Salsa, som desværre måtte forlade os sidste år, og Chinas Jewel Dunnit. Vi fandt ud af, et par måneder efter, at hun var født, at hun også ville kunne registers som paint, grundet at hun har "hvidt nok” til at kunne blive registeret som cropout ved APHA. Altså en ren quarter, som bliver registeret i Paint. Siden hen har vi især haft stor succes i paint halter klasserne og allerede optjent ROM. Da jeg er startet på studie i år, kunne det ikke lade sig gøre, at starte hende i Halter klasserne, da de lå om torsdagen. Så jeg måtte have min far til, at showe hende. Det blev til: Guld Halter 2 years old OPEN! Guld Halter 2 years old Amateur! Halter Futurity Champion 2 years old! Sofie Grawinski showe'ede hende også, i en novice amateur showmanship, hvor det blev til en flot 4. plads, trods de ikke har show’et sammen før. Jeg ankom på stævnepladsen fredag, hvor jeg skulle show’e i futurity longe line. Hun var rigtig sød og lyttede til mine signaler. Også her var vi heldige at opnå titlen Futurity Champion. Lørdag lå vores sidste klasse futurity Trail in hand. Vi havde aftenen inden lige været ude og se Tuse’s nymalede bomme, for at være på den sikre side. Vi startede først en NSBA in Hand Trail hvor det blev til en 2.plads. Futurity klassen lå lige efter og vi blev futurity reserve champion, med mange +1/2 på scorecardet. Mange tak for et godt stævne! Vi ses igen næste år!"

 
(Julie og Morten Søby med Hot N Smart Jewel, fotos: John Jensen, www.taselvfoto.dk)

Susanne Dal & Designed to Impres:
Reserve Futurity Champion Western Pleasure, Reserve Futurity Champion Trail, 4. place Hunter under Saddle
"Det er noget helt specielt at deltage i futurity klasserne. Da det jo "kun" er de dansk avlede heste der må/kan deltage i disse. Ikke noget med importerede heste fra f.eks. Tyskland eller USA. Nej .... bare ren "Danish Dynamite". Og avlen er hele grundstenen i DKQHA, som jo er en avlsforening. Og i futurity klasserne er der mulighed for, at visee, hvad vi som danskere avler. Det var vildt fedt at se, at der var mange deltagere i alle futurity klasserne. Jeg stillede op med Designed to Impres aka Lady (by Richly Designed out of JMC Dee Impres Straw). Jeg har selv avlet og trænet hende. Så man er bare så stolt, når man kan ride ind på sin helt egen futurity hest. Der er brugt tid og penge, på først at finde den rette hingst og derefter træning af afkommet mm. Hun klarede sig rigtig godt i futurity klasserne. Nr 2 i pleasure og nr 2 i trail, samt 4 i hunter under saddle. Dette gav også en lille pose præmiepenge. Jeg glæder mig allerede til næste år..... både til jeg igen skal starte futurity klasser og til at se de andre futurity heste."


(Susanne Dal og Designed to Impres, foto: arkivbillede)

Mange tak til Julie & Susanne for jeres beretninger, og vi ønsker stort tillykke med de flotte resultater!

Også en kæmpe tak til Kumlegaard QH, der i år sponsorerede 10.000 kr. til Futurityet! Ligeledes gjorde DKQHA i håbet om, at Futurityet fremadrettet kan blive endnu større.

Du kan læse mere om DQAF Futurity & Avlsprogram på hjemmesiden under "AVL OG FUTURITY". Her kan du også se alle årets Futurity vindere, samt se hvordan du kan indbetale dit føl eller din unghest i programmet.

2017 - McCabe Fødselsdagsstævne

McCabes Fødselsdagsstævne

McCabes årlige fødselsdagsstævne løb af stablen d. 6-7 maj på Brædstrup Rideklub. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det var en super stævneweekend med god stemning, flotte sponsorgaver og mange deltagere i klasserne. Flere youth-ryttere fra DKQHA's Youth Bruttotrup var til start, og her er hvad 2 af rytterne siger om showet:

Michaela Narvsted:
"D. 6-7 maj afholdte McCabe deres årlige fødselsdagsstævne. Det var første gang jeg var med til dette show, hvor jeg havde min 5-årige vallak VS Codes R Red (efter VS Code Red) med. Jeg har altid hørt godt om dette show og efter jeg har været til det, kan det kun bekræftes. Det var et super velorganiseret og hyggeligt stævne. Det var kun mit tredje stævne sammen med "Fred" og vi havde nogle gode ture og lærte hinanden bedre at kende. I halter vandt vi Aged Geldings og blev Grand Champion Geldings. Showmanship er stadig forholdsvis nyt for mig og bestemt ikke min yndlingsdisciplin ;-) men jo mere jeg øver det, jo sjovere bliver det, og Fred er selv kæmpe fan er det og føler sig virkelig på hjemmebane i det. Så når rytteren lige opper sig helt skal det nok blive godt. Vi startede to showmanship klasser i hhv. Youth og Open All-Breed med scores på 71 og 74. I Horsemanship fik vi en ny PB med en score på 83, og det var kun anden gang Fred og jeg startede Horsemanship. Hunter Youth og Junior Pleasure fik vi to 2. pladser og i Trail fik vi en score på 70,5. Jeg har været super stolt over Fred, da han kan være lidt af en kylling og specielt trail-klasserne har været svære at overskue, men nu med endnu mere tillid er der virkelig håb forude om en rigtig trail hest, som i øvrigt også er min yndlingsdisciplin :-) Lørdag aften blev der også afholdt lotteri for dem af os, der skal afsted til Youth World Cup i Texas i 2018. Under stævnet solgte vi lodsedler og på dem fik vi samlet flotte 8.000 kr. Hvilket vi alle er så glade for og vi vil gerne sige tusind tak til alle som købte lodder og støttede os! :-)"

 

Emilie Bendix:
"McCabe 2017 - vi gav den gas! Et skønt stævne sammen med dejlige mennesker. Det var andet stævne for os i det nye år, så super spændende var det. I Youth-klasserne begynder vi at være flere og flere, så konkurrencen bliver sjovere og sjovere. Mini T bliver bedre som All-Around hest for hvert show, det øger glæden umådeligt meget. At kunne starte flere discipliner på en hest er en fornøjelse. Mini T og jeg havde et vidunderligt stævne med mange fine resultater. 5 x 1. Plads (2xShowmanship, Hunter under Saddle, Hunt Seat Equitation, Reining (score 69)). 1 x 2. plads (Western Horsemanship), samt vores første Western Riding klasse. Det blev til en diskvalifikation, men jeg er stolt over vi kom igennem. Sammenholdet mellem alle de dejlige Youth ryttere bliver mere festligt og sjovt for hvert show vi er til. Man kan ikke andet end at nyde det. Og så var vejret SMUKT! Et absolut dejligt show."

 

Tusind tak til Michaela og Emilie for deres beretninger fra showet! Begge piger er en del af det danske Youth Team, der til sommer skal repræsentere Danmark og DKQHA ved Euro Cup 2017 i Frankrig. Også stor tak til McCabes, der arrangerede et super show!

2017 - Ride In

Ride In - 20 års jubilæumsshow

D. 15-18 juni 2017 løb Ride In - 20 års jubilæumsshowet af stablen på Tuse Creek Ranch i den helt nye MEGA Arena, opkaldt efter Tuses tidligere avlshingst MEGA Pine. Det var et stort show med rekordstor tilslutning: 121 heste og 722 starter! Så flot og med deltagelse fra både Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Udover AQHA klasser var der også udbudt FEI, NRHA.DK inkl. FDM Derby & Maturity, NRHA.COM inkl. 2 Morrisson Trophies, All Breed og jubilæumsklasser.
Flere af rytterne fra DKQHA Amateur Teams bruttotrup var til start, og her kan I læse 2 af rytternes beretning fra showet:

Anne Wonge:
"I år havde Ride In showet 20 års jubilæum, og der var lagt op til det helt store - ikke mindst fordi, det var lykkedes at få den nye store hal på Tuse Creek Ranch færdig. Man må sige, at stævnet også levede op til det forventede.
Vejret var fantastisk - på trods af lidt regn fredag, men det betyder jo ikke så meget, når der er 2 ridehaller. :-)
Stævnet startede onsdag eftermiddag med paid warm up, og hele torsdag stod den på reining i form af FEI klasser og NRHA samt NRHA.dk. Jeg skulle først starte fredag morgen, så jeg ankom torsdag eftermiddag og fik installeret min hest "Olga" (Pine Del Cielo) i sin boks, og jeg nåede da også at ride en lille tur i den nye hal klokken meget sent om aftenen. Fredag morgen lagde vi ud med Showmanship, som jeg var så heldig at vinde, så Olga fik det sidste halve point, som hun manglede for at have optjent sin Amateur Performance ROM. Ud over det gik det også super fint resten af weekenden på nær en lille afsidning i Hunt Seat Equitation, hvor jeg desværre landede på halebenet og ikke rigtigt kunne sidde ned i sadlen, da jeg skulle ride Reining fredag aften. Det var lidt ærgerligt, men sådan er det jo bare engang imellem. Ellers gjorde vi det også rigtig godt i Trail - det har vi også trænet rigtig meget det sidste års tid, og man skal jo ikke klage over en 1. plads med en score på 74 i Green Trail, og en score på 73,5 i Team Trail.
Team Trail var en af de lidt festlige jubilæumsklasser som Jette havde arrangeret til stævnet, med masser af flotte sponsorgaver og nogle lidt anderledes og udfordrende patterns. Jeg var så heldig at få en 3. plads i "Ranch Riding In Nature" og vandt både penge (sponsoreret af Tuse Creek Ranch) og en flot gavepose (sponsoreret af Equsana). Det var alt i alt en fed weekend med masser af god ridning til langt ud på natten, og min egen Olga pony var som altid super nem og sød at have med i byen, så alt i alt en rigtig god oplevelse."

Mie Kühnell Unø:
"Ride In blev afholdt på Tuse Creek Ranch fra d. 15 juni til d. 18 juni 2017. I år blev det udvidet med en dag, fordi det er 20. gang Ride In afholdes. I den anledning var der MEGA mange fede sponsorpræmier og sjove jubilæumsklasser som kun kostede 20,- kr. MEGA fedt. Det MEGA fedeste var dog, at den nye store, dejlige, lyse MEGA Arena nåede at blive bygget færdig og var klar til Ride In.
Det betød for mig og Kaptajnus (Cool Captain Spirit), at vi virkelig kunne komme ud og få god fart på de store cirkler i reiningen - MEGA fedt!
Vi havde et super godt show, vi vandt NRHA.com Rookie Level 2 med en score på 70, søde søde pony. Men det som det gjaldt til Ride In, var at få de sidste 2 point til min Amateur Performance ROM. Så der skulle startes AQHA klasser. Så vi gjorde, hvad vi kunne. Det betød at vi bla. måtte ind i Showmanship.... Hvilket faktisk gik fint. Vi fik en 3. plads ud af 6. Ikke nok til et point desværre.
I Amateur reiningen vandt vi med en score på 70 1/2 FEDT og et point til ROM. Men vi manglede stadig 1. Vi prøvede med Western Riding, men det er en utrolig svær disciplin. Ikke nok med at din hest skal kunne skifte, så skal det også være på de rigtige steder på det rigtige tidspunkt. Vi fik en 5. plads ud af 7. Jeg er tilfreds, for vi har kun prøvet at starte det en enkelt gang til et klubstævne.
I Ranch Riding gjorde Kaptajnus det virkelig godt, kun slået af lillebror. Vi fik en flot 2. plads ud af 9 med en score på 74 1/2 så 1 point mere hjemme til ROM, hvilket betød af den var i hus. YES!!
Udover de seriøse klasser, startede vi også jubilæumsklasserne "Pink Pleasure", "Team Trail" sammen med Jac & Rikke, hvor vi blev nr. 2, "Ranch Riding In Nature", hvor vi blev nr. 6 og "Freestyle Reining", hvor vi blev nr. 3 med en score på 73 1/2. Det har været et MEGA sjovt, MEGA godt og fantastisk Ride In stævne for mig og Kaptajnus.
Så tak til hele Tuse Creek Ranch og Jette C. for en dejlig weekend."

DKQHA siger mange tak til Anne og Mie for deres flotte beretninger, og stort tillykke med deres super resultater, og at de begge nu har optjent deres Amateur Performance ROM!

2017 - Showsæson i Australien

DKQHA medlem Sofie Gawinski arbejder dette forår som groom for Solitaire Performance Horses i Austrailen. Sofie var en del af DKQHA Youth Landsholdet til Youth World Cup i Tamworth, Australien, hvor hun kom i kontakt med folkene bag Solitaire Performance Horses. Sofie holder sabbatår efter gymnasiet og er egentlig i dansk og amerikansk regi Amateur-rytter nu, men det Australske show-kalender-år løber på en anden måde, og dermed bliver Sofie stadig betragtet som Youth i Australsk regi. Dette har givet hende muligheden for at showe som Youthrytter i Australien uden at lease en hest.

"Nu har jeg været i Australien i knap 3 måneder. Quarter horse industrien er meget større hernede. Der er 180.000 registrerede Quarter Horses og AQHA AU har 6000 medlemmer. Måden at holde hest på er meget anderledes hernede. De fleste amatører og youth-ryttere har deres hest hos en professionel træner hele stævnesæsonen. Særligt af den årsag er niveauet rigtig højt i amatør-klasserne. I youth og Select Amateur er der stadig mange All-Around ekvipager, men i Amateur er niveauet i de enkelte discipliner blevet så højt, at rytterne er nødt til at specialisere sig i få discipliner. Mange kører den lange vej til et stævne for at komme på banen i eksempelvis to pleasure-klasser. Det er meget spændende og lærerigt at være en del af sporten, når den fungerer mere som en industri end en hobby.

Højepunktet for mig bliver "Australian AQHA Nationals", som afholdes i april. Det bliver afholdt i Tamworth, hvor Youth World Cup 2016 også blev afholdt, og det bliver så spændende at komme tilbage! Her får jeg forhåbentligt også uligheden for at komme på banen i nogle youth-klasser."

Australian AQHA Nationals
"Australian Quarter Horse Nationals blev afholdt fra d. 6.-16. April på Australian Equine and Livestock Events Center (AELEC) i Tamworth, New South Wales. 2 amerikanske dommere. Der blev kåret australske mestre i alt fra "Western Dressage og Hack" til "Cutting" og "Showmanship". Der var 350 heste til start. Der var både australske og amerikanske quarter horse klasser.

Følgende resultater:

  • RQH Just Call Me Gus: Novice Youth Showmanship, 5. plads
  • One Hot Crystal (One Hot Krymsum): Senior Horse Hunter in Hand, 1. plads & National Champion!
  • HL Somehot Potential (Certain Potential): Youth 15-18 year old Western Pleasure, 5. plads

Det var en kæmpe stor oplevelse at deltage ved de australske mesterskaber! Et godt organiseret stævne med et ekstremt højt niveau. Især Open-klasserne er rigtig spændende og lærerige at kigge på, hvor de første 20 profesionelle trænere konkurrerer på et meget højt niveau på typisk amerikansk importerede heste. Nationals er også det første stævne, hvor de 2-rige heste må konkurrere. Rigtig spændende at se de helt unge heste gå rundt.

AELEC er et smukt område og meget velegnet til stævner af denne størrelse - Youth World Cup 2016 blev også afholdt her! Jeg mødte mange mennesker, som jeg lærte at kende ved World Cuppen, et dejligt gensym. Ligeledes bliver man hurtigt veninder med de piger, der ligesom mig arbejder for trænere. Selvom det er lange dage, hvor jeg starter med at muge ud og fodre kl. 4 om morgenen, er der om aftenen tid til en masse hygge i campen, og vores clients er rigtig søde til at forkæle mig med kaffe og morgenbrød om morgenen.

Størrelsen på klasserne impornerer mig meget. Til trods for at Youth-klasserne er opdelt i 3-alderskategorier (under 11, 12-14 og 15-18) samt en Novice Youth (udelukkende novice, i Australien kan man ikke starte både Novice Youth og Alm. Youth). På trods af dette havde stort set alle klasserne over 15 deltagere - altså 60 youthryttere!"

DKQHA ønkser stort tillykke til Sofie med de super resultater og det flotte arbejde i Australien! Det lyder som om, at du har haft en enestående oplevelse med de fantastiske quarterheste på den anden side af jorden. Mange tak for historien!

Vidste du at...

Vidste du at...

Vidste du at...