Mød bestyrelsen

Til daglig drives DKQHA af den frivillige bestyrelse, der tæller en formand, en næstformand, en kasserer, en international director, et menigt medlem samt to suppleanter. Her kan du lære den nuværende bestyrelse meget bedre at kende.

 

Sofie Lindholm

Formand. Youth-koordinator. DM-udvalg. Medie- og PR.

Jeg hedder Sofie og er 22 år gammel. Jeg bor i Århus, hvor jeg læser molekylær medicin på Århus Universitet. Jeg arbejder som stud. medhjælper hos CLAVIS - sprog & kompetence, Aarhus Sprogcenter. Desuden er jeg glad for at løbe, og laver frivilligt arbejde i Dansk Flygtningehjælp. 
Jeg har haft med heste at gøre siden jeg var barn, men blev forelsket i westernridning ved et tilfælde, da jeg i 2014 fik halvpart på en reining-avlet quarter horse. Jeg konkurrerede som youth-rytter både til all-breed shows og til AQHA shows fra 2014-2016. Først med halvpart, dernæst med leasing-hest, og til sidst med min egen quarter, One Hot Destination, som jeg købte i foråret 2016. I 2015-2016 var jeg med på youth landsholdet, og deltog ved Youth World Cup i Australien i 2016. Jeg har grundet studie ikke længere egen hest, men har skovturs-halvpart på en pensioneret sportspony i det sydlige Århus.

I 2017 tilbragte jeg 5 måneder i Australien, hvor jeg arbejdede som groom for to hestetrænere, og samtidig fik lov at konkurrere ved de største australske shows i pleasure, hunter og showmanship. Da jeg kom hjem i sommeren 2017 blev jeg en del af DM-udvalget. Ved generalforsamlingen 2018 blev jeg valgt ind i bestyrelsen. I 2019 blev jeg valgt som formand. Jeg synes det er fantastisk at kunne bidrage til foreningens udvikling, og føler samtidig selv en personlig udvikling ved at deltage i foreningsarbejdet.

   

 

Rikke von Bülow

Næstformand, Medie og PR, Amateur koordinator.

Jeg fik min første pony da jeg var 6 år gammel, og ridesporten har hængt ved lige siden .

Indtil 1998 var det springning på konkurrenceplan mit hjerte bankede for, men efter en ulykke med hest mistede jeg modet og var lige ved at opgive ridningen.
Jeg var så heldig at støde ind i westernridningens "grand old lady" Conny M. Nielsen, hun introducerede mig for westernridningen, og jeg var solgt med det samme. Jeg startede med westernridning på min DV springhoppe "Lady Coco", men efter et års tid måtte jeg eje en RIGTIG westernhest. I mange år har jeg haft Paint Horses, og først i 2015 købte jeg min første Quarter Horse: Hotrodders New Image aka Louie.

Siden min år som juniorrytter har jeg deltaget aktivt i klub/foreningsarbejde både i udvalg og bestyrelser.
I 2017 kom jeg ind i DKQHA som supplant, og siden i bestyrelsen som næstformand.
Jeg deltager også aktivt med og på DKQHA's Amateur landshold.

 

 

Anders Rosenberg

International Director. 

Mit navn er Anders Rosenberg, jeg bor i Nordsjælland og har lige rundet de 30 år.
Jeg har redet siden barnsben og ejer nu en vallak på 6 år og vi gør os hovedsageligt i gangartsklasserne Western Pleasure og Hunter Under Saddle, men stiller også i Halter.
Jeg startede min showerfaring i AQHA regi som youth rytter i 2006 og vandt titlen som Rookie of the year. Siden da er det blevet til en del stævner, Clinics og masser af oplevelser i Danmark og resten af verden.

Jeg har siden 2017 været Team Manager for Amateur landsholdet og er medlem af DKQHA’s avlsudvalg som bestyrelsens repræsentant, og International Director for DKQHA.

 

Casper Kuusisto Dohn

Kasserer. DM-udvalg

Hej, mit navn er Casper. Jeg bor i Hedehusene lidt uden for Roskilde. Til dagligt bruger jeg meget tid på mit arbejde som Assosiate manager hos Novo Nordisk og på vores Quarter horse Potter, samt alt hvad den del indebærer.
Min interesse for heste startede ret sent, i forhold til mine andre kollegaer her i bestyrelsen. Tilbage i 2014 købte min moster og onkel (Annette og Poul Møller) gården Kumlegaard. Herefter startede jeg stille og roligt med at bruger mere tid på gården. Jeg have længe lavet lidt sjov med at jeg skulle prøve at ride, men det blev ikke til så meget. Men i januar 2018 (i en alder af 29 år) begyndte jeg at få ride undervisning for første gang. Jeg tror jeg havde prøvet at side i en saddel 4 – 5 gang før det i hele mit liv. Jeg blev helt solgt og det er det bedste jeg har gjort til dato.
2018 blev et år hvor det virkelig tog fart. Jeg startede med at ride i januar. I januar blev jeg også næst formand i den western klub der hedder Flat Creek Western Riders. En klub vi fik tilbage til at have minimum 30 deltagere til alle vores arrangementer. I marts tog jeg til Tyskland med min far og blev uddannet show manager og show sekretær, både i AQHA og APHA. I april måned købte jeg Potter sammen med min kone Anna. Potter er en Quarter reining horse. I maj stod jeg for alle hjælperne, samt banebygning til Kumlegaards store show Spring Celebration og i september hjalp jeg til ved Quarter DM.

I januar 2019 blev jeg valgt ind i DKQHA’s bestyrelse og det er jeg rigtig glad for. Jeg ser frem til at prøve kræfter med en landsdækkende forening.

 

Rikke Weis

Bestyrelsesmedlem. Medie og PR-udvalg. DM-udvalg. 

Mit navn er Rikke, og jeg er 23 år gammel. Til dagligt bor jeg i København, hvor jeg studerer Veterinærmedicin på kandidaten. Min familie og jeg blev introduceret til westernsporten i 2009, hvor vi bla. var tilskuere til DKQHA DM i Slagelse. Året efter var vi på ranchferie i USA, og i 2011 fik vi vores første quarter. Senere samme år blev vi tilknyttet Tuse Creek Ranch, hvor vi den dag i dag stadig hører til, og har stor glæde af vores 3 dejlige quarterheste ”Little Mega Jac”, ”Roosters Final Pine” & ”Mega Be Great”.
Jeg startede med at showe all-around klasser på Jac til AQHA shows i Danmark og Skandinavien i 2012 og i årene efter tog det fart. Sammen med ham har jeg haft utallige uforglemmelige oplevelser og resultater til shows i Danmark og Europa heriblandt EM for Quarterheste og de tyske mesterskaber. I 2015 startede jeg med at showe reiningklasser på Final, da jeg havde haft et ønske om at prøve kræfter med denne disciplin. Det har gennem årene udviklet sig til, at vi nu shower i både AQHA og NRHA regi i ind- og udland.

I mine youth år var jeg en del af DKQHA Youth Team og var med til Youth World Cup i 2012 i Kreuth, Tyskland og i 2014 i Texas,  USA. Som Amateur rytter har jeg været en del af DKQHA Amateur Team, og deltaget i Euro Cup 2017 i Paris, Frankrig.

Jeg har været en del af DKQHA bestyrelsen siden 2016, hvor jeg har haft meget glæde af bestyrelsesarbejdet og hele tiden haft et ønske om at biddrage til westernsporten i Danmark. Jeg ser meget frem til det fremtidige arbejde med den nye bestyrelse og især til planlægningen af vores DM 2019 sammen med NRHA.DK

 

Susanne Dal Christensen

Suppleant. Avlsudvalg. 

Heste har været en del af hele mit liv. Jeg er datter af Marianne Dal og Jens Christian Christensen, tidligere ejer af JMC Quarter Horses (grundlagt 1989). Mine forældre avlede og trænet både køre- og poloheste op gennem 80erne.
I Tyskland og især i Amerika bruges der til polo, ofte American Quarter horses. Og 1989 faldt mine forældre så pladask for racen. Og lige siden har vi i familien, avlet denne fantastiske race. Jeg sætter stor ære i at jeg ”kun” har fremstillet heste, som enten er avlet af mine forældre eller mig selv. Det giver mig en stor fredsstillelse og stolthed, at kunne avle heste som kan begå sig såvel i Danmark som i udlandet. Mine favorit klasser er Halter, Showmanship at Halter, Trail og Western Horsemanship.
Jeg ejer 2 skønne quarter horses:
JMC Dee Impres Straw (15 år). Første dansk avlet hest til at opnå både en Superior titel og AQHA Champion titel. Hun er efter JMC Dee Lucky Straw, første dansk avlet europamester (Halter Stallions)
Designed to Impres (6 år) afkom af JMC Dee Impres Straw og Richly Designed. Hun klarer sig rigtig godt, og har allerede opnået 2 x ROM samt flere Champion titler.

Jeg har været medlem af DKQHA i 18 år, og blev valgt som bestyrelsessuppleant i 2019.

Julie Elisa Søby

Suppleant. DM-udvalg

Jeg hedder Julie og er 22 år gammel. Jeg er bosat i Odense C, hvor jeg studerer biologi på Syddansk Universitet. 
Min interesse for heste og westernridningen stammer fra min far, som har haft heste så længe jeg kan huske. Som så mange andre, startede jeg med en allbreed - en rideskole pony, der blev omskolet til western pony. Jeg havde en del succes med hende på showbanen. Da jeg gerne ville noget mere, var det tid til at opgradere til en Quarter Horse.  I 2011 fik jeg min egen Quarter - Pocos Miss Salsa. Hun blev senere hen til avlshoppe, og hendes første afkom, er min nuværende showhest, Hot N Smart Jewel. En dobbelt registeret reining avlet hoppe.


Tilbage i efteråret 2016 til begyndelsen af 2017 tilbragte jeg 7 måneder i Østrig hos RB showhorses. Hvad angår disciplinerne, konkurrerer jeg inden for en del forskellige. Jeg syntes det er spændende, at opnå mere viden inden for de forskellige klasser, og hele tiden dygtiggøre sig, for at fremme sporten. Jeg blev valgt som bestyrelsessuppleant ved generalforsamlingen i 2019.