Youth World Cup 2020

Youth World Cup afholdes den 3.-12. juli 2020 i Holland. 

Officielle nyheder og informationer fra AQHA Youth World Cup findes her: http://www.ywc2020.com/

 

Hvad er Youth World Cup?

AQHA Youth World Cup er en international holdkonkurrende for youthryttere, der afholdes hver 2. år. Siden det første YWC i 1978 har det været afholdt i Australien, Canada, USA, Tyskland og Italien. Det afholdes skiftevis i USA og skiftevis et andet land. Til Youth World Cup mødes hold bestående af 5 ryttere og maks 5 reserveryttere til 10 dages konkurrence. Her får rytterne stillet fremmede american quarter horses til rådighed af venlige hesteejere. Rytterne har i samarbejde med deres træner og dygtige internationale Clinicians et par dage til at lære hestene at kende, før selve showet begynder. Rytterne konkurrerer i 8 forskellige discipliner - cutting, reining, showmanship at halter, hunter under saddle, hunt seat equitation, western horsemanship, trail og ranch riding. I hver disciplin må hvert land stille med 1-3 deltagere. Alle discipliner konkurreres i 2 gange - hhv. til Show A og Show B. Til slut lægges pointene sammen for rytterne fra hver enkelt nation, og vinderne af Youth World Cup kåres. Ligeledes kåres stævnets mest vindende hest og stævnet mest vindene ryttere i de respektive discipliner. 

Danmark har deltaget i Youth World Cup siden 2000. 

 

Hvem kan deltage på landsholdet?

Alle medlemmer af DKQHA, der er født i 2001 eller senere kan deltage. Det kræver at man selv, eller ens nærmeste familie, ejer eller leaser en amerikansk quarter hest. For at blive udtaget til det endelige landshold, skal man leve op til reglerne og kvalifikationskravene i regelsættet, der kan læses her. Man kan både tilmelde sig bruttotruppen hvis man gerne vil udtages til Youth World Cup, men man kan også være med hvis man er ny i sporten, og gerne vil snuse mere til elitesport i AQHA. 

 

Hvordan kan jeg tilmelde mig bruttotruppen?

Kontakt team manager Niels Mathisen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du ønsker at høre mere. For at blive udtaget til det landshold, der skal repræsentere Danmark ved YWC 2020, skal man deltage i den første landsholdsclinic den 18.-20. oktober 2019.

 

Hvad koster det?

Vi arbejder stadig på det konkrete budget for YWC 2020. Landsholdet plejer at arbejde hårdt for at skaffe sponsorer og tjene penge, bl.a. ved lotterier, salg af t-shirts m.v. Egenbetalingen forventes derfor at ende omkring 5.000 per rytter.